Ydelser og priser

Ammevejledning

Konsultation inden fødslen (1 time): 975 kr.

Den mentale forberedelse er vigtig for et godt ammeforløb. Det kan derfor være fornuftigt, at du og evt. din partner gør jer tanker om hvad I ønsker i forhold til amning. Vi tager gerne en snak med jer om hvilken hormonel udvikling kroppen går igennem under graviditeten, og hvad I kan forvente jer umiddelbart efter fødslen og ugen efter. Om du er førstegangsmor eller har et svært ammeforløb bag dig, kan vi sammen tale om de problemer der har været og hvordan man kan undgå dette, samt fortælle dig hvad der skal til for at forholdende bliver optimale.

Konsultation efterfødslen (2 timer): 1950 kr.

Målet med ammevejledningen er at støtte jer forældre i at træffe de rette valg og udvikle handlekompetence i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af en amning, som er i overensstemmelse med jeres ønsker og behov. Mange af problemerne, som er knyttet til det at amme – for eksempel ømme brystvorter, utilstrækkeligt med mælk og følelse af ubehag i forbindelse med at give bryst – kan ofte undgås eller forbedres ved hjælp af den rigtige teknik. Vi kommer ud til jer og får en god snak om hvad der er udfordringen for netop jer og ser altid en amning. Her vil vi guide og vejlede jer hvis der er brug for justering. I forhold til disse justeringer laver vi en plan med jer som I kan følge indtil vi tales ved 1-2 dage efter besøget.

Opfølgende konsultation (1 time): 975 kr.

Hvis der er behov for opfølgende besøg kommer vi gerne ud til jer hvor vi observerer en amning og laver eventuelle justeringer og ny plan.

Ovenstående priser er altid inkl. opfølgning pr. mail, telefon eller sms inden for de første par dage, da det er vigtigt for os at vide om de tiltag og planer vi har lagt sammen med jer har hjulpet jer eller om der er behov for justering af den plan vi har lagt i fællesskab.

For konsultation i weekend/helligdag tillægges gebyr på 350 kr.
Ved kørsel udover 10 kilometer tillægges kørselsgebyr på 3,50 kr pr km.

 

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close