Ammevejledning

ammevejledning, babymassage, førstehjælp til spædbørn

Amning er ikke altid så lige til. Udgangspunktet for ethvert ammeforløb er forskelligt, både fordi bryster er forskellige, men især fordi babyer er forskellige.
Barnets fødselsvægt og hvilken uge dit barn er født i kan også have en betydning.

Udover at amning naturligvis handler om at give dit barn den næring det behøver, handler det i høj grad også om at skabe en nærhed og tilknytning mellem jer, og det gøres nu engang bedst, når amning er fri for frustration og smerte. Hos os får I råd og vejledning til hvordan I bedst griber amningen an.

Vi tilbyder at hjælpe dig og din baby med en tryg og rolig start på amningen, samt hjælp til at komme på rette kurs hvis I er kommet skidt fra start. Vi møder jer lige der, hvor I er – hjemme i jeres vante rammer, og netop der i ammeforløbet, hvor I befinder jer. På den måde mener vi, at I får de bedste betingelser for en vellykket amning.

Vi har gennem tiden hjulpet mødre og børn med mange forskellige udfordringer relateret til amning. Det kan være du kan genkende en eller flere af nedenstående spørgsmål som mange mødre står overfor.

• Har dit barn svært ved at få ordentlig fat om brystet?
• Er du i tvivl om du får lagt dit barn korrekt til?
• Har du sår og revner på brystvorten?
• Har du brystbetændelse eller svamp?
• Har du ubehag eller smerter ved amning?
• Har du udfordringer grundet flade eller indadvendte brystvorter?
• Er du i tvivl om du har nok mælk eller måske for meget?
• Er dit barn uroligt det meste af døgnet?

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejder i tråd med IBCLCs kodeks. Vi holder os opdateret på den nyeste viden, og deltager løbende i ammenetværk og -konferencer.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close